AG KBH er et uafhængigt magasin og har ingen tilknytning til AG København eller dens tidligere ejere. Artiklen bygger på offentligt tilgængelige oplysninger.
Der findes ikke mange historier i dansk klubhåndbold, der er så dramatiske som AG Københavns. På bare to sæsoner gik klubben fra at være en ny fusion til at være dansk mester, pokalvinder og deltager i Champions Leagues Final4. Og så, få uger efter sæsonens afslutning, var den væk. Her er historien i kronologisk rækkefølge.
Udgangspunktet: to klubber bliver til én
I januar 2010 blev det offentliggjort, at AG Håndbold – en klub med rødder på Københavns vestegn – skulle fusionere med herreholdet fra FCK Håndbold. FCK Håndbold var blevet etableret i 2002 på Frederiksberg IF's licens og havde vundet det danske herremesterskab i 2008. Efter sæsonen 2009–10 trak FC København sig ud af håndbolden, og herreholdet blev en del af den nye klub. Kvindeholdet fulgte ikke med.
Den 1. juni 2010 begyndte AG København officielt sit virke.
Manden bag: Jesper "Kasi" Nielsen
Den drivende kraft var erhvervsmanden Jesper Nielsen, kendt som "Kasi", der havde tjent sin formue i forbindelse med smykkevirksomheden Pandora. Han blev klubbens hovedinvestor og formand. Målet var ikke at være god i Danmark – det var at blive en af Europas største klubber, og det skulle gå hurtigt.
Et hold af stjerner
Det kunne ses på spillertruppen. Allerede i første sæson hentede klubben profiler som Joachim Boldsen og Kasper Hvidt, den unge Mikkel Hansen samt udenlandske spillere som islandske Snorri Guðjónsson og norske Steinar Ege. Senere kom flere internationale profiler til. Da OL i London blev spillet i sommeren 2012, var syv af klubbens spillere med på deres respektive landshold – fra Danmark, Island og Sverige.
Klubben satsede også på oplevelsen. Kampene skulle være events, og markedsføringen var markant anderledes end det, dansk klubhåndbold var vant til. Hjemmebanen var Ballerup Super Arena vest for København.
Sejrene
Resultaterne kom hurtigt:
- Sæsonen 2010–11: Dansk mester. Klubben vandt også pokalfinalen i 2010.
- Sæsonen 2011–12: Dansk mester igen, pokalvinder igen (finalen i 2011) og vinder af Supercuppen i 2011.
- Champions League 2011–12: Klubben var debutant i turneringen, men gik helt til Final4. I kvartfinalen blev FC Barcelona slået samlet 62–59 efter en hjemmesejr på 29–23 og et udebanenederlag på 33–36. Final4 blev spillet i Lanxess Arena i Köln i maj 2012, hvor THW Kiel vandt titlen.
Sportsligt var det en næsten fejlfri start for en helt ny klub.
Sammenbruddet
I sommeren 2012 vendte billedet. I juli trådte Jesper Nielsen tilbage fra klubben, mens der i offentligheden kørte en sag om hans skatteforhold. Kort efter forlod også klubbens sportschef. Uden hovedinvestoren hang økonomien ikke sammen, og den 31. juli 2012 ophørte AG København – mindre end to år efter, at klubben var startet.
Det skete midt i OL-sommeren, hvor flere af klubbens spillere var i London. De måtte finde nye klubber med kort varsel, og spillerne spredtes til blandt andet Paris, Montpellier, Kiel, Hamburg, Aalborg og Schaffhausen i Schweiz.
Efterspillet: KIF Kolding København
Resterne af AG-projektet endte ikke helt i glemmebogen. KIF Kolding gik sammen med det, der var tilbage, og klubben blev til KIF Kolding København med hjemmekampe både i Kolding og i København. Flere tidligere AG-spillere skrev under. Klubben vandt senere de danske mesterskaber i 2014 og 2015.
Hvad kan man lære af AG?
AG-historien bliver ofte brugt som eksempel i diskussioner om, hvordan sportsklubber bør finansieres. Et par pointer går igen:
- Afhængighed af én person er en risiko. Når en klubs økonomi i høj grad hviler på én investor, kan klubben komme i problemer, hvis investoren trækker sig – uanset hvor godt det går sportsligt.
- Sportslig succes er ikke det samme som økonomisk bæredygtighed. AG vandt næsten alt, hvad der var at vinde i Danmark, men det var ikke nok til at bære omkostningerne.
- Der er et publikum i hovedstaden. Interessen omkring AG viste, at københavnerne godt kan samles om tophåndbold, når det bliver præsenteret som en oplevelse.
En neutral konklusion
AG København var på samme tid et af de mest succesrige og et af de mest kortlivede projekter i dansk håndbolds historie. Klubben efterlod to mesterskaber, to pokaltitler, en Final4-deltagelse og en lang række minder for dem, der var i hallen. Den efterlod også spillere, ansatte og samarbejdspartnere, der måtte finde nye veje med kort varsel.
Vil du have det korte overblik, så se siden om AG Københavns historie. Og vil du vide mere om håndbold i hovedstaden før og efter AG, så læs Håndbold i København.